Pust liv i en flad folderi

For noget tid siden fandt jeg en tutorial til at lave disse oppustelige diamanter på youtube. De er super sjove at lave. Særligt oplevelsen af at man folder og folder og til slut puster luft ind i det ene hjørne og PUF – så er den 3D – det er magisk.
Jeg har lavet diamanterne af papir på 15 x 15 cm. Diamanterne kan selvfølgelig laves i alle størrelser kvadratisk papir. Det er vigtigt at papiret er relativt let, da de ellers er svære at puste op. Du kan finde tutorialen på: https://www.youtube.com/watch?v=hADJCGKO6iQ
Jeg har lavet et lille ophæng ud af dem, som nu pynter på vores væg. Men jeg kunne også sagtens forestille mig luftdiamanterne i en uro midt i et rum, da de meget nemt drejer rundt i vinden på grund af folderne og letheden.