Origami – har du lyst til at folde selv?

Posted by on mar 3, 2014 in Himmelhesten, Papirkunst
Origami – har du lyst til at folde selv?

Hvis du vil i shoppen og se prismerne kan du følge linket her: 

 

RÅBE HØJT

Det var herligt at launche hjemmesiden i fredags og råbe højt om mit nye eventyr. Det har jeg glædet mig rigtig meget til og det var dejligt at få positiv respons fra venner og bekendte.

ORIGAMI

Jeg arbejder på en større kollektion i webshoppen, men lige nu er produkterne i shoppen billeder og prismer. Prismerne er foldet efter origami-princippet. Origami er et japansk ord der betyder papirkunst. Det betyder at man som udgangspunkt har et eller flere stykker papir, som man folder og folder ind i hinanden uden brug af lim og hvis det skal være helt korrekt må man heler ikke klippe eller skære i papiret. Sådan er prismerne også foldet. Jeg starter med to stykker kvadratisk papir og folder begge stykker på samme måde og derefter folder jeg dem ind i hinanden. Ophænget limer jeg på til sidst.

DIY

Hvis du er interesseret i at folde selv, synes jeg det er meget nemmere at lære ud fra video-klip end ud fra folde-instruktioner i bøger. Selv har jeg foldet rigtig meget ud fra www.youtube.com hvor jeg bare søger på origami . På den vis kan du folde samen med kompetente folk fra hele verden. J God fornøjelse.

Leave a Reply