Vil du fejre julen med yoga og julepynt?

Posted by on nov 10, 2017 in Ikke kategoriseret, Jul, Papirkunst, Yoga

Den 2. december holder jeg workshop på Østerbro hos skønne Blå Himmel Yoga. Workshoppen er for 7-12 årige og deres voksne, hvor vi skal fejre julen med papir og yoga. Det bliver SÅ hyggeligt. Hvis du vil med, melder du dig til via Blå Himmels  hjemmeside her. 

Blå Himmel Yoga er et dejligt yogastudie, ejet af Sisse Sigumfeldt, som er en af pionerne indenfor børneyoga her hjemme. Jeg har taget min børneyoga uddannelse hos hende.

Tanken med workshoppen er, at vi skal oplave alle de dejlige ting ved julen i et nyt tempo. Jeg blander yoga og papirkunst så vi skal både folde og forme papir og kroppe, klippe og klistre julepynt, og gå strålende derfra.  Det er lørdag, d. 2. december 13.30-15.30

Jeg sørger for alle materialer vi skal bruge under workshoppen, og yogastudiet har måtter, tæpper osv. så du skal bare tage tøj på du kan røre dig i og medbringe lidt julehumør. I får naturligvis jeres egne produktoner med hjem.
PRIS: 325,-(ialt for et barn og en voksen)

Leave a Reply