Skal du med til Berlin?

I sommerferien var jeg en tur i Berlin og selvom det var sommerferie med mand og børn nåede jeg at få lidt papir mellem hænderne. To af stederne vil jeg klart anbefale dig at besøge hvis du skal en tur til Berlin.
Det ene sted er en lille hyggelige butik Sowale, i Prenzlauer Berg Stargarder Straße 16. Butikken har et udsøgt udvalg af japansk papir og finurlig papirkunst.
Ekspedienten i butikken foldede det lille “kamara” med den søde lille “hallo” mand og gav en til begge mine børn….. Den er super fin og vi tog billeder af hinanden med de to origami-kameraer.
Modulor…..er et sandt paradis. Jeg tror vi var derinde i timer og heldigvis er min datter også tosset med den type butikker. De har alt i materialer og udvalget er stort indenfor alle genre. Butikken ligger på Prinzenstraße 85 i Kreuzberg.
Jeg købte den skønneste lille super saks, som der går lang tid før jeg låner ud. Butikken består af etage på etage med materiale til alle tænkelige projekter. Og deres afdeling for origamipakker var absolut også imponerende.