Mine highlights fra northmodern

Posted by on jan 26, 2015 in Design og livsstil, Himmelhesten
Mine highlights fra northmodern

Jeg har samlet lidt blandede stemninger fra min stand på northmoden i sidste uge. Jeg var placeret i workshop-området og derfor havde jeg indrettet mine 9 m2 som mit værksted, hvor jeg sad og arbejdede under messen. Det fungere super godt, så jeg var meget tilfreds.  Tjek endelig én af mine “blog-kollegaer” ud, Peekaboodesign, hun har blandt andet nævnt min stand her.

Mademoselle_udvikling_northmodern

Før messen havde jeg travlt med at udvikle nogle nyheder færdigt, som jeg havde arbejdet på. Ovenfor ses Mademoiselle, i rigtig mange forskellige varianter. Jeg arbejder først i papir og derefter har jeg fotograferet mine papir-billeder og digitaliseret dem, for at lave A5 kort samt A3 plakater. Det er svært at få den stoflighed som der er ved papir overført til print, så det har absolut været en udfordring. Til slut synes jeg det lykkedes og jeg nåede at få både Mademoiselle og Monsieur Papillion med i printede udgaver på messen. De kommer i shoppen senere.

tapet_northmodern

Jeg havde nogle skønne tapet-kollgaer, som også havde stand på northmodern. Længst til højre er det fantastiske Heidi Zilmers tapet. Heidi håndmaler tapeter og forgylder områder på tapeter. Jeg fik lov at folde løs i hendes tapeter, hvilket var en udsøgt fornøjelse. Hun viste mig ligeledes nogle tekniker, så det er ikke absolut ikke sidste gang jeg folder og forgylder….Se mere om Heidi Zilmer her.

Til venstre er det Flügger´s tapeter og farver. Deres smukke tapeter blev også foldet til forskellige genstande. Blandt andet foldede jeg er holder til deres smukke brochure. Det var også en fornøjelse at stifte bekendskab med deres nye tapeter, men også det nye stilhistoriske farvekort. Det kan jeg varmt anbefale, særligt hvis man er vild med farver sat ind i et historisk perspektiv. Se mere her.

Det var en rigtig god oplevelse at være med og der herskede en rigtig god stemning på messen. Nu har jeg travlt med at følge op på alle mine nye kontakter, hvilket jo er en skøn ting.

 

 

 

Leave a Reply